Føtter Henriks nyerhvervelse: YAMAHA FJR 1300!

Maskinen blev købt hos Franz Kroon i Aarhus d. 17/4-2007, som i vores omgangskreds ihvertfald har fået rosende omtaler og givet os et godt indtryk. Den dag gik der ild i fætters dankort...

Maskinen blev købt med højt kåbeglas, originale topboks inkl. indertasker til såvel sidetasker som topboks. Der blev ligeledes monteret fod-vindafvisere på kåben, som i den nye afstamning af Yamaha'en leveres i cyklens farve.

Hos Meissner Mechanik blev der investeret i kølerbeskytter, styrforhøjere og kåbebeskyttere så cyklen allerede inden den forlod butikken i Aarhus, så ordentlig ud og havde den ønskede kørestilling og komfort..


Klik her for at se FJR'ens tekniske specifikationer (RP 04(


Min (Carstens) oplevelse af de par ture jeg har kørt sammen med fætter efter hans nyerhvervelse..
Jeg fik skiftet olie på min egen FJR, og ville så køre første tur sammen med fætter. Mit nye QMI var hældt i, så jeg skulle helst køre en tur på ca. 100 km. Det var noget der passede fætter ;-)

Efter få kilometer måtte vi dog stoppe toget, da min olie-lampe begyndte at lyse. Der var ikke kommet nok olie på. Æv. Men heldigvis var jeg jo så desværre lige nødt til at låne fætters nye FJR hjem og hente noget mere olie, så "den gamle" kunne blive frisket lidt op. Jeg var da ved at vælte da jeg skulle dreje første gang. Nye dæk gør bestemt et eller andet med køreegenskaberne !!! Hold da op! Og de bremser... de er bare for fede...! "Kæft" hvor den da bare går godt, sådan en ny FJR, skulle jeg hilse og sige!!!

Et par dage senere byttede vi, fordi fætter ville have mig til at tjekke, om ikke jeg syntes der var lidt vibrationer i den. Blære-røv, for der var sgu' da ikke nogen, vel? Men en lille trøst fik jeg dog ud af det, for da vi holdt ved bageren i Storvorde, skulede fætter noget til mig og sagde, at hvis han nu skulle være helt ærligt - hvilket han normalt ikke er så tit - så havde han da spekuleret noget på, hvad det egentlig var, han havde givet godt 100.000,- mere for ifht. det han lige havde kørt på her... Tak for den kompliment, fætter! ;-) (måske løj han lidt alligevel ;-?)

Jeg fulgtes med fætter hjem til Sjælland nogle dage senere, da han efter mini-ferien herovre kørte hans cykel hjem første gang. Jeg kørte på min XJ 900 som jeg ville køre til syn på Sjælland og snuppe en fætter-aften i samme anledning. Og en Brønshøj-snasker (softice hos Brønshøj Is) er heller ikke sådan at kimse ad - den er en herlig måde at indvie sommeren på, ikke ?;-)

En XJ 900 med 96HK er ikke sådan at kimse ad, men den måtte godt nok halse noget kun bagefter da Odden tog slut og gik over i motorvej.  Der blev arbejdet noget med gearene på 900'eren, men først noget tid efter fætter havde slukket for dampen på 1300'ern kunne jeg aller-nådigst få lov at komme op og køre sammen med ham igen.

 

   
     
     


Klar til afgang - jomfruen venter

 

..